
Orientering, orientering, orientering
Udgivet: 01-02-2022
Der er tre ting, der betyder noget til din køreprøve: Orientering, orientering, orientering. Du skal have styr på, der er eller sker omkring dig og bruge ”spejl, spejl, skulder” ved:
- Placering
- Svingning
- Bakning
Spejl, spejl, skulder
Remsen beskriver dine orientering bagud. Første spejl er bakspejlet i midten af bilen. Andet spejl er det udvendige sidespejl i den side, du vil dreje til. Skulderen er ligeledes skulderen i den side, du vil dreje til.
I spejlene får du overblik over, hvad der sker langt bagude, men helt tæt på bilen er der blinde vinkler, som spejlene ikke dækker. Over skulderen ser du den blinde vinkel tæt på bilen.
Placering
Hvis du væsentlig grad ændrer placering på kørebanen, skal du foretage spejl, spejl, skulder til den side, du ændrer placeringen til, og til den side, du ændrer den til. Du skal altid f.eks. ved overhaling venstre om foretage spejl, spejl, skulder til venstre, når du påbegynder manøvren, og til højre, når trækker ind igen.
Ligeledes skal du gøre det ved vognbaneskift, væsentlig ændring af placering i egen vognbane, herunder også ved kørsel igennem chikaner.
Svingning
Ved sving væk fra egen vej skal du kun foretage spejl, spejl, skulder til den side, du svinger til.
Alm. højresving: Der skal TO spejl, spejl, skulder til. Den første inden du giver tegn til sving og trækker ind til kantstenen. Den anden lige inden du foretager selve svinget.
Alm. venstresving: De er ligesom som højresving, der skal TO spejl, spejl, skulder til. Den første inden du giver tegn til sving, men her trækker du til venstre i egen vognbane, den anden lige inden selve svinget.
Med svingbane:> Er svingbanen kort, skal der TRE spejl, spejl, skulder til. Den første som ved alm. sving, den anden inden du trækker ind i svingbanen, og den tredje lige inden selve svinget. Er svingbanen lang, kan du slå de to førte spejl, spejl, skulder sammen, så du blinker og trækker ind i svingbanen i en manøvre, så du kan nøjes med TO spejl, spejl, skulder.
Bakning
Der skal altid mindst TO spejl, spejl, skulder til, inden du bakker, en til hver side. Du skal have styr på alt, hvad der sker bag din bil, inden manøvren.
Bak ligeud: Imens du bakker, lader du konstant blikket vandre imellem spejlene. Skulder-delen udgår under manøvren, da du jo allerede har tjekket den blinde vinkel over skulderen inden manøvren. Hvis du orienterer dig rigtigt i spejlene, kan der jo ikke efterfølgende komme noget i de blinde vinkler.
Med sving: Når du skal svinge, imens du bakker, så skal du, udover orienteringerne når du bakker ligeud, også holde øje med forreste hjørne af bilen i den modsatte side af den, du vil svinge bagenden til. Det er den forskærm, der risikerer at ramme bilen ved siden af dig.
Når du bakker, skal du så vidt muligt bruge spejlene. Se evt. kortvarigt direkte ud ad bagruden, men undgå at fastholde stillingen, hvor du drejer hoved og krop.
Ved at orientere dig bagud ved hjælp af spejlene, kan du let skifte imellem at se fremad, bagud til højre og bagud til venstre. Kigger du direkte ud ad bagruden, låser du, via din kropsdrejning, din orientering til at være bagudrettet med fokus på højre side.