
Derfor dumper du din køreprøve
Udgivet: 28-12-2021
Dumpeprocenterne for de praktiske køreprøver varierer meget landet over. I København dumper ca. halvdelen af alle elever, mens det i Sydøstjylland kun er omkring hver fjerde. Grunden til man dumper skyldes oftest én af tre fejl: din hastighed, kørsel i vejkryds eller overhaling. Vær derfor sikker på, at du har styr på disse.
3 vigtigste ting, du skal kunne!
- Hastighed - Hold en konstant korrekt hastighed.
- Vejkryds - Hav styr på reglerne i vejkrydset især venstresvinget.
- Overhaling - Vær sikker på, hvornår du skal foretage en overhaling samt hvordan.
De 3 hyppige fejl til køreprøven
Hastighed
For mange elever slutter turen uden udstedelsen af det midlertidige kørekort, fordi de ikke holder den rigtige hastighed. Det er vigtigt at holde en konstant og korrekt hastighed, da man både dumper på at køre for hurtigt og for langsomt.
Øv dig derfor i at holde en konstant hastighed med din kørelærer, når I kører.
Et godt tip: Lad din hæl hvile på gulvet og ikke på selve speederen, så kan du nemmere holde en konstant fart.
Vejkryds
En anden stor faldgrube til køreprøven er vejkrydsene, hvor det især er venstresvinget, som driller mange elever. Vær derfor helt sikker på, at du har styr på, hvordan du skal køre i alle situationer.
Hvad gør du fx i et venstresving, når lyset bliver rødt midtvejs?
For mange virker det bedre, at man "venter" til næste gang lyset skifter, men din sagkyndige kan vælge at dumpe dig, hvis du er for forsigtig i trafikken.
Overhaling
Overhaling er den sidste af de tre hyppigste grunde til, at folk dumper køreprøven. Årsagen til at folk dumper på at overhale, skyldes oftest én af følgende grunde:
- Manglende orientering
- Nødvendighed for overhaling (f.eks. bag traktor)
- For tæt på cyklist eller gående
Hav en god kørelærer / køreskole
Din bedste kilde til tips og tricks til at bestå, er din kørelærer, som ved, hvad du har sværest ved. Vær derfor sikker på at finde en køreskole, som du er tryg ved og kan stole på.
Se evt. vores blog: 5 tips og tricks til at vælge den rigtige køreskole
Og tjek din køreskoles anmeldelser på mitkoerekort.dk, inden du vælger køreskole.