...

5 tips og tricks til at vælge den rigtige køreskole

Kategori: Guide
Udgivet: 18-12-2021

Hvor skal du lægge dit fokus, når du vælger køreskole? For mange spiller prisen en afgørende rolle, men vi anbefaler, at du tjekker køreskolen ud, for rigtig mange andre ting spiller ind for det rette valg.

De vigtigste parametre

For rigtig mange unge mennesker, der skal til at tage kørekort, spiller prisen en afgørende rolle. Så de fleste kigger efter den laveste pris i lokalområdet, men fald ikke i fælden. Mens de fleste køreskoler udbyder basale lovpakker, er det forskelligt fra køreskole til køreskole om førstehjælp og ekstraydelser er med i den faste pris eller udenfor.

Nogle steder betaler man ekstra for at køre udenfor skoletiden og hos andre skal man forvente en skyhøj pris, hvis man skal have ekstra lektioner udover den normerede tid.

Kig derfor efter de 5 tjekspørgsmål, inden du vælger køreskole:

  • Hvad er med i lovpakken? (Førstehjælp, leje af bil til praktisk prøve, ubegrænset teori osv.)
  • Hvad er priserne for ekstra teori- og kørelektioner?
  • Er det en lille eller stor køreskole?
  • Hvad synes tidligere elever om køreskolen?
  • Hvordan foregår betalingen?

Hvad er med i lovpakken?

Det er meget forskelligt for hver køreskole, hvem der tilbyder hvad i lovpakken. Selvom nogle køreskoler virker meget dyrere end andre, hænger prisen og kvaliteten ofte sammen.

Selvom enkelte køreskoler har en markant lavere pris end resten af markedet, er de lavere priser ofte tegn på, at ekstraydelser er udenfor lovpakken, f.eks. førstehjælpskursus og ekstra teoriundervisning.

Tjek et par køreskoler ud og undersøg, om du får ekstra ting med, der kan retfærdiggøre den dyrere pris.

En mindre køreskole kan også være dyrere end en større, men det betyder ikke nødvendigvis at du skal føle dig snydt, for dér kan du ofte få mere personlig betjening.

En meget vigtig ting at holde øje med, er om leje/lån af skolevognen til den praktiske prøve er med i prisen. Nogle køreskoler tager omkring 1.000 kr. for leje af skolevognen, både til første og eventuelle yderligere praktiske prøver.

Hvad er priserne for ekstra teori- og kørelektioner?

Tilsvarende skal du holde stærkt øje med, hvad køreskolen tager for ekstra lektioner.

Mens de fleste tager ekstra betaling for yderligere kørelektioner, er ubegrænset teori hos nogle køreskoler en del af prisen. Hvis det ikke er tilfældet, kan dit kørekort blive væsentligt dyrere meget hurtigt.

Er det en lille eller stor køreskole?

Mens størrelsen af køreskolen kan have rigtig stor betydning på mange ting, heriblandt dit forløb, hvis der skulle ske din kørelærer noget, f.eks. sygdom, har det også stor betydning for oplevelsen af service.

Mens mindre køreskoler typisk har færre elever og mere personlig kontakt og kan derfor ofte tilbyde en mere nærværende oplevelse, er større køreskoler oftest mere effektive administrationsmæssigt, hvilket betyder en anden struktur og lavere pris.

Hvad synes tidligere elever om køreskolen?

Anmeldelserne af køreskolen er rigtig vigtige for at undersøge tilfredsheden blandt tidligere elever. Husk dog på, at enkelte elever kan have haft dårlige oplevelser, som måske ikke skyldes køreskolen, men elevens udfordrede forløb, heriblandt som følge af corona.

Kig derfor både på den generelle score og læs gerne individuelle elevers anmeldelser for at se det over en bredere kam.

Tidligere elevers anmeldelser kan fortælle noget om kemien hos de enkelte kørelærere og hjælpe dig til at undgå at skulle vælge ny køreskole midt i forløbet.

For mange er kemien mellem kørelæreren og eleven nemlig altgørende for at blive en god billist, idet man føler sig mere tryg og sikker hos en kørelærer med den rette kemi.

Se anmeldelserne for en køreskole via vores platform her.

Hvordan foregår betalingen?

Nogle køreskoler tilbyder flere betalingsmuligheder, hvor man kan betale i én omgang eller over flere rater.

Det kan måske være rart at have et par måneder til at betale det fulde beløb for dit kørekort og ikke skulle betale det hele på én omgang.

Desuden kan flere betalingsmuligheder signalere at køreskolen har stor tillid til sit produkt og ikke frygter, om du bliver tilfreds med oplevelsen og derfor gerne vil betale.

Derfor kan det være en god idé på forhånd at undersøge køreskolens krav til betaling.

Vær desuden opmærksom på, om køreskolen modtager betaling lovligt eller med sorte penge! Du er dårligere stillet, hvis du ikke modtager kvitteringer for dit køb, så vælg en køreskole, der gør tingene efter bogen - så er du bedst sikret!

Har du brug for hjælp til at vælge?